
pilates på hold
Pilates Wall Tower - HoldTRÆNInG
Klinikken er stolt af at være de første på Fyn med et fuldt udstyret Pilates studie.
Træningen foregår i vores dejlige lyse træningssal, hvor vi har 10 Pilates Wall Towers, som giver mulighed for en meget varieret træning. Øvelserne har fokus på styrke, stabilitet, koordination, smidighed, koncentration og balance.
Pilates Wall Tower er et originalt Pilates træningsredskab, som giver en ydre modstand gennem fjedre, og er derfor meget skånsom for leddene. Vi anvender desuden forskellige redskaber som bold, magic circle, foamroller og elastik.
Allerede efter 10 træninger er din krop mere stærk, smidig og tonet!
Undervisningen varetages af en af vores Pilates-instruktører, som sikrer god kvalitet i træningen. Du kan være sikker på at blive set, støttet og styrket.
For at opnå det bedste resultat af din træning er det obligatorisk med en tværfaglig konsultation blandt vores kiropraktor og Pilatesinstruktør. Her får du en grundig undersøgelse og introduceres til vores Pilates træningsredskaber så du føler dig tryg i at bruge dem.
Konsultationen er af en times varighed. Pilates intro-timen er ca. 30 minutter og der kan være op til 2 deltagere.
Konsultationen afregnes efter gældende takster udover betalingen for holdforløb.
FORLØBET
REGLER OG VILKÅR
Du er tilmeldt et stamhold, og det er her din plads er reserveret.
Aflysninger skal ske senest 24 timer inden din holdtræning. Det er muligt at ændre via sms til telefonnummer 26117515 med mindst tre forslag til erstatningstider. Så vil vi forsøge at finde en ny tid til dig. Du vil derefter modtage en bekræftelse på din erstatningstid.
Alle gange skal bruges indenfor sæsonen, og kan ikke overføres til ny sæson.
Træningsforløbet er baseret på regelmæssig deltagelse.
“Det bedste ved at gå til Pilates i kiropraktorhuset er…
at vi får en fantastisk træning, bliver rettet undervejs,
altid dejligt samvær og smilende, veloplagte trænere”
Inger Svane Eriksen
“Det bedste ved at gå til Pilates i Kiropraktorhuset er…
At man finder muskler, man ikke vidste man havde!”
Lena Doltrup
Normalt har vi forårs- og efterårssæson i salen, som strækker sig over ca. 15 gange afhængig af kalenderen.
I sommerperioden har vi åbne hold, som foregår udenfor på det dejlige bolværk.
Den nuværende holdplan ses ved at klikke her: HOLDPLAN
Priser og betalingsbetingelser
Priser for Pilates holdtræning varierer alt efter forløbets varighed, og priserne for den nuværende eller kommende sæson finder du her: HOLDPLAN
Ved tilmelding betales depositum 250 kr., eller det fulde beløb og først derefter er din plads på holdet sikret.
Betaling kan foretages via. mobilepay: 54088 med reference til hvilket hold som du ønsker at gå på, eller ved direkte henvendelse i receptionen.
Tilskudsmulighed
Sygeforsikring “danmark” giver tilskud, hvis holdtræning er en del af dit genoptrænings/rehabiliteringsforløb. Find “danmarks” tilskud her