
pilates reformer hold
Bliv udfordret på din styrke, koordination, balance og stabilitet
Pilates Reformer hold er et lille intensivt hold, bestående af max 4 deltagere, hvilket giver mulighed for personlig og dybdegående træning.
Træningen foregår på originalt Pilates udstyr som Reformer, Wunda Chair, High Chair og Cadillac. Dette giver mulighed for varieret og udfordrende træning.
Reformer og Chair
Det originale Pilates udstyr er udviklet af Joseph Pilates. Det er baseret på modstandstræning gennem fjedre og egen kropsvægt, og er derfor meget skånsom for leddene.
Pilates Reformer består af en glidende vogn, fjedre og stropper.
Pilates Wunda Chair ligner en stol påsat nogle fjedre samt en pedal.
Udstyret kan benyttes på utallige måder og udfordrer derfor både balance, smidighed, koncentration, koordination og ikke mindst kernestabilitet og styrke.
Pilates er et unikt træningssystem, der skaber balance mellem kroppens nervesystem, led og muskler. Pilates går primært ud på at styrke centeret af kroppen, så musklerne kommer til at fungere som hensigtsmæssige «barduner» for rygsøjlen og resten af skelettet. Dette sikrer god krops- holdning og mindsker smerter i bevægeapparatet.
Forløbet
Undervisningen varetages af en af vores Pilates-instruktører, som sikrer god kvalitet i træningen.
For at instruktøren lærer dig og dine problematikker at kende, og for at opnå det bedste resultat og forståelse af Pilates og træningsforløbet, er det obligatorisk med en introduktion. Introduktionen er af en halv times varighed og der kan være op til 2 personer til en intro-time.
Du er tilmeldt et stamhold, og det er her din plads er reserveret.
Aflysninger skal ske senest 24 timer inden holdstart. Send sms til telefonnummer +45 2611 7515
Hvis du overholder deadline for afbud, hjælper vi dig med at finde en erstatningstid på et andet tidspunkt. Afbud i god tid åbner mulighed for at andre også kan få erstatningstider.
Alle gange skal bruges indenfor sæsonen, og kan ikke overføres til ny sæson.
Træningsforløbet er baseret på regelmæssig deltagelse.
Holdopstart
Der er mulighed for selv at samle 4 personer, og lave jeres eget private hold, som ligger på en dag og et tidspunkt som passer jer og instruktøren. Forløbet aftales nærmere med klinikken.
Priser & betalingsbetingelser
Prisen for Pilates Reformer hold: pr. person 3995,-
Evt. intro-time afregnes efter gældende takster udover betalingen for holdforløb.
Tilmelding kan foretages via. mobilepay: 54088 med reference til hvilket hold som du ønsker at gå på, eller ved direkte henvendelse i receptionen.
Tilskudsmulighed
Sygeforsikring “danmark” giver tilskud, hvis holdtræning er en del af dit genoptrænings/rehabiliteringsforløb. Find “danmarks” tilskud her
Det bedste ved at gå til Pilates i Kiropraktorhuset er…
“Stemningen i huset, de dygtigste instruktører, lokalerne, det bedste Pilatessted!!! At jeg bliver stærk”
- Bente