pilates
Hos Kiropraktorhuset i Nyborg tilbyder vi Pilates i vores fuldt udstyrede studio - med Reformer, Cadillac, High Chair, Wunda Chair og Wall Towers - for at give dig styrke, stabilitet og bedre kropsholdning.
Pilates er et målrettet træningssystem, der styrker din core og kroppens “motor”, så mavemuskler, dybe rygmuskler, bækkenbund og stabiliserende muskulatur fungerer som en stærk, fleksibel støtte for rygsøjlen. Gennem kontrollerede bevægelser, bevidst vejrtrækning og træning med redskaber og egen kropsvægt arbejder Pilates med balance, koordination, smidighed og kropsbevidsthed - og kan hjælpe ved rygproblemer, dårlig holdning, ensformige arbejdsstillinger, genoptræning, graviditet, bækkenudfordringer m.m.
Undervisningen varetages af en af vores Pilates-instruktører, som sikrer god kvalitet i træningen og individuel vejledning uanset niveau. Du kan være sikker på at blive set, støttet og styrket.
Pilates-tilbud
PILATES Wall Tower - HOLD
MAX 10 PERSONER
Træningen foregår i vores dejlige lyse træningssal, hvor vi har 10 Pilates Wall Towers. Wall Tower er et originalt Pilates-apparat der består af en vægmonteret ramme udstyret med justerbare fjedre, der giver ydre modstand, hvilket er skånsomt for leddene, men effektivt for muskeltoning.
Wall Tower er en alsidig maskine, der kan tilpasses fra begynder- til avanceret niveau og bruges både til holdtræning og individuel træning. Træningsredskabet muliggør et bredt udvalg af øvelser og giver mere variation end klassisk måttetræning (Matwork).
Øvelserne har fokus på styrke, stabilitet, koordination, mobilitet, koncentration og balance. Vi anvender desuden forskellige andre redskaber som bolde, Foamroller, Magic Circle og elastikker.
REFORMER / Apparatus - HOLD
MAX 4 PERSONER
Pilates Reformer / Apparatus hold er et lille intensivt hold, bestående af max 4 deltagere, hvilket giver mulighed for personlig og dybdegående træning.
Træningen foregår på originale Pilates-apparater som er specialiserede maskiner og redskaber designet af Joseph Pilates til at forbedre styrke, fleksibilitet og kropskontrol gennem fjederbaseret modstand.
De primære maskiner inkluderer Reformer, Wunda Chair, High Chair og Cadillac der alle tilbyder unikke, støttede øvelser for hele kroppen og samtidig giver mulighed for varieret og udfordrende træning.
REFORMER Privat/duet
PERSONLIG TRÆNING (MAX 2 PERSONER)
Målrettet træning hvor øvelserne er tilpasset til netop dit niveau.
Relevant hvis du har en skade i bevægeapparatet der kræver genoptræning og ekstra opmærksomhed, hvis du har en travl hverdag hvor det kan være svært at træne på hold med fastlagte træningstider, eller måske har du brug for at blive ekstra motiveret og udfordret? Træningen kan også være et springbræt til at deltage på et af vores hold.
Træningen foregår på originale Pilates-apparater som Reformer, Cadillac, Wall Tower, Wunda Chair og High Chair; alle baseret på modstandstræning gennem fjedre og egen kropsvægt. Der arbejdes med hele kroppen med fokus på muskelkorsettet, hvilket gør træningen funktionel, dynamisk og effektiv!
Efter 10 træningssessioner er der mulighed for at træne selvstændigt i vores Pilates-apparater. Træningen kan foregå enkeltvis (privat) eller som par (duet).
Hvad er Pilates?
Pilates er et unikt træningssystem, der skaber balance mellem kroppens nervesystem, led og muskler. Pilates går primært ud på at styrke centeret af kroppen, så musklerne kommer til at fungere som hensigtsmæssige «barduner» for rygsøjlen og resten af skelettet. Dette sikrer god kropsholdning og mindsker smerter i bevægeapparatet.
Pilates styrker primært holdningsmusklerne; den dybe mavemuskel, bækkenbunden, vejtrækningsmusklerne, de skrå mavemuskler, de dybe rygmuskler langs rygsøjlen samt ballemusklerne som tilsammen giver kropsstammen stabilitet, hvilket tilmed er afgørende for balancen. God balance forudsætter desuden et toptunet nervesystem og kræver et godt samspil mellem vores sensoriske, motoriske og mentale system. Pilates udfordrer disse systemer samtidig med at træningen fokuserer på 6 grundprincipper: vejrtrækning, kontrol, centrering, præcision, koncentration og flow.
Teknisk træning med stor effekt. Pilates er en intens træningsform og læres ikke på 5 minutter. Du skal have lyst til at fokusere, koncentrere og fordybe dig i en forunderlig times arbejde med dig selv og din krop. Til gengæld er det let at mærke, at der sker fremskridt fra gang til gang, og vi tør godt garantere, at du uanset træningsniveau, vil kunne mærke en effekt.
“Efter 10 gange kan du mærke en forskel, efter 20 gange kan du se en forskel og efter 30 gange har du en helt ny krop” - Citat af Joseph H. Pilates
Hvem laver Pilates?
Pilates er specielt velegnet ved: Ryg problemer - Dårlig kropsholdning - Dårlige/ensidige arbejdsstillinger - Nakke/skulder spændinger - Genoptræning efter en skade - Svag bækkenbund - Hypermobile led - Brystoperation - Gener efter whiplash - Problemer fra bækkenet - Ødemer - Graviditet eller lige efter fødsel - Kejsersnit eller anden maveoperation - Problemer med at slappe af.
Pilates hjælper dig til at holde af din krop eller kende den bedre, samt afsløre og dermed afskaffe dårlige vaner i dagligdagen!
Træning til individuelle behov
Vi er alle forskellige og kommer med hver vores kropsholdning, som er formet gennem et langt liv af den måde vi har brugt og ikke brugt os selv på.
Holdene er derfor aldrig større end instruktøren kan hjælpe og vejlede individuelt; på maskiner max 4 personer og på gulv 8-10 personer.
Pilates Apparatur
Kiropraktorhuset er et af de få fuldt udstyrede Pilates Studier på fyn. Hele 1. salen er dedikeret til Pilates hvor vi har to skønne træningssale med forskelligt Pilatesudstyr. I vores ene træningssal tilbyder vi træning på Reformer, Cadillac, High Chair og Wunda Chair. I vores anden træningssal er vi udstyret med 10 Pilates Wall Towers, som giver mulighed for en meget variereret Pilates træning på måtte.
Pilatesudstyret er specielt udviklet af Joseph Pilates for optimal træning. Apparaterne er basereret på modstandstræning gennem fjedre og egen kropsvægt, og er derfor meget skånsom for leddene. Udstyret kan benyttes på utallige måder og udfordrer derfor både balance, smidighed, koncentration, koordination og ikke mindst kernestabilitet og styrke. Øvelsesudvalget i apparaterne er uendelig stort og spænder fra simple bevægelser til mere akrobatiske konstellationer. Du kan genoptræne en skade fra helt lavt niveau eller udfordre hele kroppen i den mest avancerede Pilates workout. Vores brede udvalg af Pilates udstyr giver en unik mulighed for mange forskellige øvelser, og derved variereret og udfordrende træning.
REFORMER
Reformer’en består af en slæde, der kan glide frem og tilbage på skinner. Det er på denne slæde, at du sidder, ligger eller står i øvelserne. Maskinen er udstyret med håndtag i et fastmonteret snoretræk omkring to kabler, som bruges til både hænder og fødder. Modstanden i kablerne justeres gennem fjedre med forskellig modstand. Når der trækkes i disse håndtag bevæges slæden under dig.
CADILLAC
Cadillac’en er en af de mest effektive og alsidige træningsmaskiner, der nogensinde er bygget. Den består af en forhøjet plade omgivet af en firbenet ramme hvorfra div. barrer, remme, stropper - og du selv hænger. Cadillac’en blev bygget ud fra sygesengene på hospitalerne under 1. verdenskrig, hvor Joseph H. Pilates genoptrænede de sårede soldater. Cadillac’en kan fungere som både Wall-Tower og Reformer, da maskinen kan ændres fra den fastliggende plade til en glidende slæde.
HIGH CHAIR & WUNDA CHAIR
”Stolen” er en forunderlig træningsmaskine. Designet er simpelt og er den mindste maskine i vores Pilates studie, men mulighederne er multidimensionelle. Du kan lave liggende, siddende, knælende og stående Pilates øvelser på den. De øvelser vi allerede kender fra måtte-Pilates kan laves på Chair, man får her et twist da der stilles helt andre krav til din balance, styrke og kropsstammekontrol. En sjov og legende måde at forbedre din Pilates form på!
WALL TOWER
Wall Tower et et tårn fastspændt til væggen. På tårnet er monteret en ramme og fjedre, hvorpå stropper til fødder og hænder og en trapez kan fastspændes. Træning på Wall Tower giver ekstra variation og udfordring til de klassiske Pilates måtte-øvelser.
ANDET EQUIPMENT
Der anvendes i træningen diverse Pilates redskaber som Magic Circle, Spine Corrector, Foot Corrector, Toe Corrector og forskellige Barrels. Vi har et stort udvalg af andre træningshjælpemidler som store og små bolde, foamroller, ruller, elastikker mm.
Du er meget velkommen til at droppe ind for at se vore faciliteter og fornemme den gode stemning der er i huset
Hjemme-Pilates
Forebyggende træning er godt for at holde skavankerne væk. Det er derfor muligt at besøge vores YouTube-kanal hvor der er gratis adgang til at se Pilates træning på video.
Klik HER for at komme til vores YouTube-videokanal. Klik på filmen og få en times god træning med Iben og Lene.