Pilates Træning


Vejen til en sundere tilværelse!

Pilates boldværket (u. 2000K).jpg

Hvad er Pilates?

Pilates er et unikt træningssystem, der skaber balance mellem kroppens nervesystem, led og muskler.Pilates styrker og strækker kroppen på samme tid. Slappe steder strammes op og stramme steder smidiggøres.

Flot kropsholdning og bedre balance

Dine muskler kommer til at fungere som mere hensigtsmæssige ”barduner” for din rygsøjle og resten af skelettet, og du opnår bedre krops-holdning. Pilates styrker primært holdningsmusklerne; den dybe mavemuskel, bækkenbunden, vejtrækningsmusklerne, de skrå mavemuskler, de dybe rygmuskler langs rygsøjlen samt baldemusklerne som tilsammen giver kropsstammen stabilitet, hvilket tilmed er afgørende for balancen. Pilatesøvelser styrker centeret af kroppen, hvorfra al vores daglig bevægelse udgår. God balance forudsætter desuden et toptunet nervesystem og kræver et godt samspil mellem vores sensoriske, motoriske og mentale system. Pilates udfordrer disse systemer samtidig med at træningen fokuserer på grundprincipperne:

Grundprincipperne

- Vejrtrækning - Kontrol - Centrering - Præcision - Koncentration - Flow

Teknisk træning med stor effekt. Pilates er en intens træningsform og læres ikke på 5 minutter. Du skal have lyst til at fokusere, koncentrere og fordybe dig i en forunderlig times arbejde med dig selv og din krop. Til gengæld er det let at mærke, at der sker fremskridt fra gang til gang, og vi tør godt garantere, at du uanset træningsniveau, vil kunne mærke en effekt.

Joseph H. Pilates: ”Efter 10 gange kan du mærke en forskel,efter 20 gange kan du se en forskelog efter 30 gange har du en helt ny krop”

Træning til individuelle behov

Vi er alle forskellige og kommer med hver vores kropsholdning, som er formet gennem et langt liv – af den måde vi har brugt og ikke brugt os selv på. Holdene er derfor aldrig større end instruktøren kan hjælpe og vejlede individuelt; på maskiner max 4 og på gulv 8-10.

Hvem laver Pilates?

Specielt velegnet ved: - Ryg problemer - Dårlig kropsholdning - Dårlige/ensidige arbejdsstillinger - Nakke-skulder spændinger - Genoptræning efter en skade - Svag bækkenbund - Hypermobile led - Brystoperation - Gener efter whiplash - Problemer fra bækkenet - Ødemer - Graviditet eller lige efter fødsel - Kejsersnit eller anden maveoperation - Problemer med at slappe af

Pilates hjælper dig til at holde af din krop eller kende den bedre, samt afsløre og dermed afskaffe dårlige vaner i dagligdagen!