Kom godt igang efter fødslen!


I Kiropraktorhuset tilbyder vi efterfødselstræning på hold med fokus på dig og din krop efter graviditet og fødsel.

Vi arbejder efter Pilatesprincipperne, men der vil være ekstra fokus på de problematikker du oplever efter en fødsel, og der tages ekstra hensyn til forskellige skavanker, så som delte mavemuskler (rectus diastase), lændesmerter, bækkenbundsproblemer mm. Efter en lang periode med øget belastning på især bækkenbund og coremuskulaturen, samt begrænset fysisk aktivitet vil mange opleve at disse gener reduceres betydeligt og nogle gange helt forsvinder, når de får styrket og lært at kontrollere deres krop igen. Du vil få styrket din core, ryg og bækkenbund, og vi lærer dig at bruge disse muskelgrupper rigtigt igen, så du kan drage fordel af det i al anden form for træning samt i dagligdagen med en baby der gradvis bliver tungere.

Undervisningen foregår i vores dejlige lyse og fuldt udstyrede Pilatesstudie, og varetages af autoriseret og Pilatesuddannet fysioterapeut. Der indgår redskaber i træningen, der støtter og guider dig, samtidig med at det er udfordrende og aldrig bliver kedeligt.

Du er velkommen på holdet fra ca. 6-8 uger efter fødslen. Selvom du måske har født for et år siden, vil du stadig kunne få god gavn af at deltage på holdet, hvis du f.eks. oplever problemer med at holde på vandet, har delte mavemuskler eller andre skavanker der gør at du kan have svært ved at deltage på et af de almindelige Pilateshold.

Babyer er velkomne til træningen, men vil som udgangspunkt ikke være i fokus, da det er DIG der er i centrum i denne time.

Hvis du eller din mødregruppe kunne have interesse i at deltage på hold, så kontakt klinikken for at høre mere.

efterfodsel2.jpg

 
Efterfodsel1.jpg

HOLDSTART

1. FORLØB: START D. 4.9.19 UGE 36 - 41 /6 uger

2. FORLØB: START 23.10.19 UGE 43 - 48 /6 uger

ONSDAGE KL. 11.00 - 12.00

Pris for et forløb 660,- kr. -Ved tilmelding betales et depositum på 250 kr. Resten betales på første mødedag.

Tilmelding til klinikken, betaling kan overføres via mobilepay til 26117515

Sygeforsikring danmark yder tilskud til holdtræning som anses for rehabilitering og som har autoriserede fysioterapeuter som instruktører.